Mere tryghed skal gøre skolevejene sundere

Ofte spænder en utryg skolevej ben for en mere aktiv transportform til skole. Det er en af hovedkonklusionerne i en rapport fra Plan Gruppen, som i samarbejde med GF Fonden har undersøgt forholdet mellem aktiv og passiv transport til skole hos danske skolebørn. Men hvordan kan vi sammen gøre vejene mere trygge? Det har Plan Gruppen flere bud på.

Lavere fartgrænser ved skoler og mere dialog med forældre om tryghedsoplevelser på skolevejen. Det er nogle af de anbefalinger, som bliver fremhævet i den omfattende undersøgelse af børns og familiers transportvaner og transportmotiver, som Projekt Sund Skolevej har gennemført i samarbejde med GF Fonden og ni kommuner. I alt mere end 11.000 børn og forældre har medvirket i undersøgelsen.

Tre ud af ti er utrygge

I undersøgelsen fremgår det bl.a., at tre ud af ti forældre er utrygge ved skolevejen – det samme gør sig gældende for hver fjerde elev. Samtidig ønsker 88 procent af forældrene faktisk, at deres børn skal cykle eller gå til skole - men i næsten to ud af tre af tilfældene, hvor børn bliver kørt til skole, hænger det sammen med, at forældrene føler sig utrygge ved skolevejen.

For mange biler er et problem

Undersøgelsen viser også, at rigtig mange elever bliver kørt i skole, selvom de bor tæt på skolen – og selvom både de og deres forældre egentlig ser jernhesten eller gang som det bedste transportmiddel. En af årsagerne er, at de føler sig utrygge ved skolevejen på grund af for mange biler, der kører for stærkt og for tæt. Trygheden ved skolevejen betyder altså rigtig meget for både elever og forældre.

Sund Skolevej anbefaler

Hvis skolevejen skal være sundere, skal børnene ud af bilerne – og gang og cykling skal være den primære transportform til skole, og biler til skole som sekundært. Projekt Sund Skolevej peger på, at det kræver, at både elever og forældre føler sig mere trygge ved skolevejen, og på baggrund af undersøgelsen kommer de med nogle anbefalinger, som overordnet kan deles op i tre kategorier:

 

1. Tryghed og dialog

2. Vejforhold

3. Stimulering

 

1. Tryghed og dialog

Når trafikken opleves som utryg, bliver bilen oftere valgt som transportform til skole, selv på korte afstande. Tryghed og trafiksikkerhed kan nogle gange være hinandens modsætninger -. men behøver ikke at være det. For at sikre at det ikke er mangel på tryghed, der er afgørende i forhold til valg af bilen som transportmiddel, bør utryghed blandt børn og forældre tages alvorligt. I den sammenhæng anbefaler Projekt Sund Skolevej dialog med trafikbrugerne som udgangspunkt for tryghedsskabende indsatser. 

 

2. Vejforhold

Undersøgelsen viser, at cykelstier er vigtige for en mere aktiv skoletransport og tryghedsoplevelsen i trafikken. Kryds og overgange har også betydning for trygheden, og dårlig vedligeholdelse af trafikarealer for lette trafikanter – cykelstier og fortove – bliver desuden nemt en kilde til frustration hos aktive skoletrafikanter. Derfor anbefaler Sund Skolevej at overveje alternativer der, hvor cykelstier ikke er mulige – og opgradere driften af gang- og cykelstier til samme niveau som for den motoriserede trafik.

 

3. Stimulering

Ofte spænder børns manglende lyst til at gå eller cykle ben for en aktiv transportform til skole. For nogle forældre er det også en barriere, hvis barnet ikke er gammelt nok til selv at tage turen på cykel eller gåben. Projekt Sund Skolevej anbefaler, at skoler og forældre sørger for, at børn får mulighed for at opleve glæden ved at bevæge sig og hjælper dem til at blive motiverede og sikre aktive trafikanter. Desuden er anbefalingen at indføre ledsageordninger, der aflaster forældre i forhold til at ledsage børnene til skole.

 

Læs rapporten

Rapporten er udarbejdet af Lars Lindenberg og Tenna Tychsen fra Plan Gruppen for GF Fonden, og du kan læse hele rapporten her.